Den moraviske kirke i Christiansfeld.
HERRNHUT
I 1773 grundlagde den moraviske kirke fristaden Christiansfeld i Sønderjylland. Herrnhuter fik tilladelse til at udføre missionering i Danmark, og den danske konge sikrede etableringen af ​​en række kommercielle og industrielle virksomheder i landet.

Herrnhuters, også kendt som moravierne, havde allerede i 1739 fået tilladelse til at oprette “Brüdergemeine” (Brethersamfundet) i København og havde kolonier i flere europæiske byer. De var kendt blandt Europas fyrster for deres færdigheder inden for handel og industri. I 1768 besøgte kong Christian VII broderkolonien i den hollandske by Zeist.

Herrnhuteren købte den kongelige avlsgård Tyrstrupgård i hertugdømmet Slesvig og byggede en by. Det blev en af ​​de første planlagte byer i Danmark. Byen fik navnet Christiansfeld efter den danske konge på det tidspunkt.

RETTIGHEDER
Den 10. december 1771 indgik den danske konge og den moraviske Brüdergemeine en aftale – en indrømmelse. Moravierne ønskede en by inden for Danmarks grænser, hvorfra de kunne styre deres missionærarbejde. Ifølge aftalen fik Herrnhuters en række særlige fordele og rettigheder. I løbet af de første 10 år blev de fritaget for skat. Deres produkter kunne sælges i Danmark og Norge uden skat, og de kunne eksportere til udlandet uden at betale told. Desuden betalte kongen et tilskud på 10% af omkostningerne ved Herrnhuters byggeri af huse inden for de første 10 år.

Den moraviske Brüdergemeine fik lige status som den danske statskirke, hvilket betød, at danskere kunne blive medlemmer af kirken, og broderskabet fik tilladelse til at bygge en kirke med klokker i Christiansfeld, som understregede deres ret til at forkynde evangeliet.

CHRISTIANSFELD – HÅNDVERKET OG HANDELSBY
Christiansfeld voksede hurtigt. I 1806 boede 756 mennesker i byen. Indtil midten af ​​1800 -tallet fik kun medlemmer af moravierne lov til at blive i byen. Gæster blev indkvarteret i den såkaldte “Gemeinlogi”, et gæstehus i udkanten af ​​byen. Udlejeren underrettede præsten om, hvem der boede i gæstehuset, så moravianerne havde kontrol over ind- og udrejse.

Inden for de første ti år havde moravierne allerede grundlagt en række handels- og håndværksindustrier, såsom en tobaks- og cigarfabrik, en keramik, en kande støberi, et glasskæringsværk, en komfurfabrik, en stivelsesfabrik, to urtefabrikker , et sæbekoger, et slusemedium, et garveri, et vognbyggerværksted, et farveværk, en malerfabrik og et bomuldsvæveri foruden de almindelige handler som bageri, tømrerarbejde og slagteri.

COSMOPOLITAN HANDSKABER
Herrnhuters havde til sidst filialer over hele verden for at hjælpe hinanden. Det var derfor, broderskabet kunne bygge en komfurfabrik, som fremstillede komfurer af høj kvalitet. I 1777 sendte Herrnhuters den erfarne producent af ovne, Abraham Goll, fra Hernnhut-kolonien i Neuwied ved Rhinen, som havde et indgående kendskab til produktion af energibesparende ovne. Goll konstruerede fabrikken i Christiansfeld, så det var stort set en kopi af fabrikken i Neuwied. Fabrikken lukkede i 1898, men så sent som i 1970’erne var de elegante komfurer i mange hjem som prydgenstande.

I dag ledes arbejdet i den moraviske Brüdergemeine fra deres sekretariat i Christiansfeld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *