Nogle svenske arbejdere kom til Bornholm som stenhuggere. I 1901 var 28 % af alle stenhuggere svenskere. Foto: Bornholms Museum.

SVENSKE ARBEJDERE
Mere end 81.500 svenskere emigrerede til Danmark i slutningen af ​​1800’erne for at finde arbejde især i landbruget, som tjenere og i byggerier. Nogle svenskere blev desuden ansat som sæsonarbejdere.

I slutningen af ​​1800 -tallet steg efterspørgslen efter arbejdskraft i Danmark blandt andet på grund af en række store byggerier, migration fra landdistrikter til byområder og danskernes emigration til andre lande. Især for yngre arbejdere fra Sydsverige var Danmark et attraktivt arbejdsmarked. Dansk landbrug og industri var mere udviklet end i Sverige, og adgangen til storbyen København var fristende. Mange svenskere immigrerede derfor til Danmark fra midten af ​​1800-tallet og frem til omkring 1. verdenskrig.

Rekrutteringen
De svenske arbejdere blev rekrutteret gennem avisannoncer, af arbejdere, der havde været i Danmark eller gennem rekrutteringsagenter, der enten var på rejse eller havde kontorer i København og en række nordtyske byer. Rekrutteringsagenterne havde ofte svenske underagenter, der tog sig af rekrutteringen i Sverige.

For at undgå udnyttelse af den svenske arbejdsstyrke blev der vedtaget en svensk lov i 1884, der begrænsede retten til at rekruttere i Sverige til svenskere alene. Arbejderne blev sendt til Danmark eller Nordtyskland med skib, ofte i store grupper og ofte under dårlige forhold.

HÅRDT ARBEJDE
Størstedelen af ​​de svenske immigranter var unge mænd og kvinder fra landet. Det arbejde, svenskerne udførte, var ofte hårdt og farligt. En del af dem arbejdede i flisearbejdet på Sjælland, hvor en arbejdsdag på 12-15 timer var almindelig. Andre arbejdede som stenmurere eller som søværn, hvilket udjævnede og lagde skinner til jernbanebygning. Fra 1888-93 gav opførelsen af ​​Københavns befæstninger også arbejde for mange svenskere.

I landbruget var svenskerne blandt andet ansat til dyrkning af sukkerroer, der startede i Danmark fra 1870.. Især på Lolland og Falster gav introduktionen af ​​sukkerroer anledning til en stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft, fordi deres dyrkning er meget arbejdskrævende. Fra 1880’erne begyndte landmænd i Skåne (Sydsverige) at dyrke sukkerroer, og svensk arbejdskraft på de danske roemarker blev gradvist erstattet af østeuropæiske sæsonarbejdere. Nogle svenske piger arbejdede også som mælkepiger eller som tjenestepiger i byerne. I løbet af 1800 -tallet var cirka 1 ud af 10 tjenestepiger i København fra Sverige.

ARBEJDSVILKÅR
De fleste arbejdere i f.eks. Fliser og i landbruget blev blandt andet indkvarteret på sovesale eller lignende. Arbejdet kunne betales enten kontant eller dels i naturalier og dels i indkvartering og lønninger blev nogle steder afregnet som akkord. Det var ikke ualmindeligt, at mælkepiger til tider tog akkord i roemarkerne, og en del af dem vendte hjem til Sverige med nogle besparelser.

Da de unge arbejdere ikke var vant til at modtage deres løn kontant, gav flere embedsmænd i Sverige på det tidspunkt udtryk for deres bekymring over de vaner, de unge havde med sig til Sverige om vinteren. Nogle kvinder vendte gravide hjem og efterlod barnet hos slægtninge, da de selv vendte tilbage til Danmark for at søge arbejde.

DEN SVENSKE INTEGRATION
Mange svenskere var sæsonarbejdere, der blev ansat om sommeren og vendte tilbage til Sverige om vinteren. Roepigerne var f.eks. Ansat fra maj til november. En del af dem blev dog i Danmark og var gift med danskere. En række særaftaler mellem Danmark og Sverige i 1880’erne og 90’erne gav svenske immigranter særlige rettigheder. Blandt andet fik de adgang til fattighjælp efter 12 år i Danmark, og svenske kvinder, der var gift med danskere, fik lettere adgang til statsborgerskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *